Dansk Etnografisk Forening

Bliv medlem

Medlemskabet koster 350kr eller 250kr for studerende og inkluderer disse fordele: Gratis adgang til Moesgaard Museum for dig selv og en ledsager.  Rabat på din billet til årets events heriblandt Formidlingsprisen, Den Antropologiske Vinkel, bogreceptioner og paneldebatter. Rabat på vores udvalg af antropologiske bøger.

Seneste nyt

Formidlingsprisfest 2024

Anne Kirstine Hermann  modtager Dansk Etnografisk Forenings Formidlingspris 2024 8. november 2024, fra kl. 18.00 Kantinen, Moesgaard Campus, Aarhus   Kom med til Formidlingsprisfesten! Anne...

Den Antropologiske Vinkel præsenterer: FORBRYDELSE

Den Antropologiske Vinkel undersøger FORBRYDELSE. Hvornår er man forbryder – og hvori består en forbrydelse? Denne aften inviterer Den Antropologiske Vinkel til en undersøgelse af forbrydelsens...

Den Antropologiske Vinkel præsenterer: SPLID

Foredragsrækken DAV (Den Antropologiske Vinkel) er tilbage og byder i denne omgang på et antropologisk perspektiv på temaet ‘splid’. Eventet foregår på Moesgaard i foredragssalen. Vi siger...

Jordens Folk: Arbejde

I denne udgave af Jordens Folk har vi ønsket at belyse forskellige antropologiske perspektiver på arbejde og dets afgøren- de betydning for mennesker og samfund. De forskellige artikler berører...

Formidlingsprisfesten 2023

Vi glædede os meget til at hylde den gode formidling af antropologisk viden til et bredt publikum, ved den årlige formidlingsprisfest d. 24. november 2023 fra kl. 17. på moesgaard. I 2023 gik prisen...

Jordens Folk

Jordens Folk er et bredt formidlende, etnografisk tidsskrift, som Dansk Etnografisk Forening har udgivet siden 1965. Tidsskriftet udkommer to gange årligt. Hvert nummer har et specifikt tema og består af en række empiri-baserede artikler skrevet af antropologer. Jordens Folk drives af en gruppe af antropologer, som både arbejder i og udenfor de akademiske miljøer. Calls udsendes via foreningens og tidsskriftets facebooksider.

billede-5

En migrantmors afsked: Forskning på film viser menneskene bag stereotyperne
originalartikel 
af Sine Plambech
Årg. 54 Nr. 1 (2019): Debat

billede

Fra indsigt til forandring: Et indblik i en arkitekturantropologisk praksis
originalartikel
af Johanne Mose Krämer Entwistle & Mia Kruse Rasmussen
Årg. 56 Nr. 2 (2021): Metoder

billede

Hvordan oplever vi kærlighed? Mikrofænomenologi som metode til beskrivelse af subjektive oplevelser
originalartikel
af Christian Suhr, Hanne Bess Boelsbjerg & Katrin Heimann
Årg. 56 Nr. 2 (2021): Metoder

Skærmbillede 2022-09-07 kl. 12.38.34

En sikker protest: Propaganda og propagandakritik på Beijing Universitet
originalartikel
af Anders Sybrandt Hansen
Årg. 47 Nr. 4 (2012): Skole

billede-7

Internetmagi og virtuelt feltarbejde: At være spirituelt of virtuelt online
originalartikel
af Anders Børding
Årg. 56 Nr. 2 (2021): Metoder

Skærmbillede 2022-09-07 kl. 15.41.55

En køn historie: Kønsroller på Læsø før og nu, og deres betydning for øens fremtid
originalartikel
af Stine Als Brix & Helene Pristed Nielsen
Årg. 56 Nr. 1 (2021): Systemer

Events

Den Antropologiske Vinkel (DAV)

Dansk Etnografisk Forening præsenterer to gange årligt foredragsrækken Den Antropologiske Vinkel (DAV). Til foredragene vil udvalgte forskere med afsæt i antropologisk faglighed og metode behandle aktuelle samfundsemner og give dig et nuanceret indblik i en ofte forsimplet debat.

Formidligsprisen

I 2015 kunne jordens folk fejre 50 års jubilæum. Foreningens bestyrelse markerede dette jubilæum ved at indstifte Dansk Etnografisk Forenings Formidlingspris, som fremover vil blive uddelt en gang årligt. Prisen kan gives til enkeltpersoner eller grupper med tilknytning til det danske etnografiske og antropologiske miljø for fremragende formidling, hvor etnografisk viden har været sat på spil og har berørt, provokeret og engageret modtageren. Der kan være tale om tekst, tale, udstilling, film, event eller performance eller en persons virke i det hele taget. Det centrale er, at etnografiske og antropologiske perspektiver har været anvendt og bidraget med viden.

Årsmødet

Hvert år holder foreningen årsmøde. Her inviteres medlemmerne til at stille skarpt på aktuelle diskussioner i antropologien og være fælles om om disciplinen. Diskussioner faciliteres af udvalgte oplægsholdere og der åbnes for spørgsmål efterfølgende.

podcast

Til artiklen Det, der går i maven. At frisætte feltarbejdets svære efterklang, som blev bragt i Jordens Folk: Intimitet, forår 2020, hører podcasten af samme navn, som du kan lytte til her. Podcasten er lavet af Sandra Lori Pedersen, post.doc. ved Institut for Antropologi, Københavns Universitet, og Aja Smith, post.doc. ved Institut for Marketing of Management, Syddansk Universitet. De to antropologer ønsker at give den private samtale ”samme tid og rum og eftertanke, som vi gør med andet empirisk materiale.”

bogtilbud

Som medlem af Dansk Etnografisk Forening får du 30% rabat på dette udvalg af antropologisk litteratur, som sælges via unipress.dk. Klik på én af bøgerne til venstre og brug rabatkoden, som du som medlem har modtaget pr. mail.

Om os

Dansk Etnografisk forening (DEF) har til formål at fremme og styrke etnografien og antropologien i Danmark. Vi har eksisteret siden 1952 og er en af to store antropologiske foreninger i Danmark, hvor den anden er Antropologforeningen. Vi udgiver tidsskriftet Jordens Folk, som er det ældste eksisterende populært-videnskabelige tidsskrift i norden. Jordens Folk udkommer 2 gange årligt. hvert år afholder vi et stort årsmøde, hvor et bestemt område indenfor etnografien/antropologien bliver sat til debat og diskussion. Derudover arrangerer vi foredrag og paneldebatter om aktuelle emner samt bogreceptioner for spændende nye danske etnografier. Dansk Etnografisk Forening er drevet af frivillig arbejdskraft og er et fagligt fællesskab uden forpligtelser, politiske eller kommercielle tilknytninger. Vi er altid åbne for gode idéer, initiativer og en hjælpende hånd.

Dansk Etnografisk Forening
Moesgård Allé 20
8270 Højbjerg

CVR: 34289719
Træffetid: tirsdage kl. 10.00-12.00
Email: kontakt@etnografiskforening.dk
Sekretær: Esben Niels Bejer Pedersen, BSc-studerende på Moesgaard

Bestyrelsen

Janne Flora

Lektor, Afd. for Antropologi, AU – Forperson for DEF

Jeg er uddannet i England, og har været lektor i antropologi på AU siden 2019. Min forskning er fokuseret på Grønland, hvor jeg er særligt interesseret i menneske-dyre relationer og klimaforandringer i små samfund hvor fangst og fiskeri udgør subsistensgrundlaget. Jeg har engageret mig i Dansk Etnografisk Forening fordi jeg mener det er vigtigt for antropologien og for samfundet – særligt med de alvorlige problematikker verden står over for i disse år, at antropologisk viden og indsigt formidles så bredt som muligt. Samtidig gør foreningen et vigtigt arbejde i at samle antropologer både indenfor og udenfor universitetsmiljøet – i såvel vores publikationer som til vores arrangementer.

Jeanett Bjønness

Antropolog og lektor, Center for Rusmiddelforskning, AU

Mine faglige interesser er blandt andet identitets-, køns- og klasserelaterede problematikker i forhold til unges forbrug af rusmidler og i forhold til udveksling af seksuelle ydelser. Jeg er pt projektleder på et større forskningsprojekt om bytte-/sugardating blandt udsatte unge.

Ulrik Høj Johnsen

Museumsinspektør, Moesgaard Museum

Jeg hedder Ulrik Høj Johnsen og arbejder som museumsinspektør på Moesgaard Museum. Efter nogle års pause, hvor jeg skrev min PhD, er jeg nu tilbage i Dansk Etnografisk Forenings bestyrelse. Krydsfeltet mellem antropologi, etnografi og formidling har optaget mig helt tilbage til studietiden. Dansk Etnografisk Forening rækker helt tilbage til vores fags rødder, men har haft en formidabel evne til at gentænke sig selv, sine formater og muligheder. Det er på alle måder en vigtig forening for vores faglige netværk og gensidige inspiration.

Cecil Marie Schou Pallesen

Udstillingsinspektør, KØN Gender Museum Danmark

Cecil Marie Schou Pallesen har en ph.d. i Antropologi fra Aarhus Universitet. I sin forskning har hun arbejdet med det indiske mindretal i Tanzania og har fokuseret på tematikker som migration, transnationalisme og medborgerskab. Cecil er museumsinspektør og udstillingsansvarlig på KØN – Museum for kønnenes kulturhistorie i Århus og postdoc på Religionsvidenskab, Aarhus Universitet. Hun har tidligere været ansvarshavende redaktør for Jordens Folk men er i dag blot menigt redaktionsmedlem samt medlem af foreningens bestyrelse.

Cæcilie Kildahl Kramer

Phd.-studerende, Afd. for Antropologi, AU – Ansvarshavende Redaktør for Jordens Folk

Jeg hedder Cæcilie og er ph.d. studerende ved antropologi på Aarhus Universitet og ansvarshavende redaktør på Jordens Folk. Jeg er interesseret i landbrug, landdistriktsforskning, natursyn og grøn omstilling. Siden 2020 har jeg lavet feltarbejde blandt industrielle storskala-landbrug i Danmark, og blandt andet undersøgt udfordringerne ved den grønne omstilling ud fra et fokus på lokalt forankret etik, samt hvad det vil sige at være en ’god landmand’ i dag.

Andreas Thyrsted Laursen

Videnskabelig Assistent Centre for Environmental Humanities (AU) og Institut for Kultur og Læring (AAU)

Siden jeg færdiggjorde min kandidat i antropologi ved Aarhus Universitet i 2022, har jeg arbejdet som videnskabelig assistent dels ved AUs Centre for Environmental Humanities, dels Aalborg Universitets Institut for Kultur og Læring, hvor jeg underviser på BA- og KA-uddannelserne i teknoantropologi. Mine forskningsmæssige interesser vedrører grundlæggende set forholdet mellem mennesker, landskaber og “vilde” dyr og i særdeleshed de mange teknologier, hvormed dyrearter og økosystemer i stigende grad studeres og forvaltes. Jeg er med i Dansk Etnografisk Forening for både selv at bevare en bred faglig tilknytning til det etnografiske miljø i Danmark, men også på baggrund af et ønske om aktivt at bidrage til at udbrede kendskabet til etnografisk viden og arbejde. Foruden bestyrelsesarbejdet har jeg derfor særligt engageret mig i Den Antropologiske Vinkel.

Catrine Sundorf

Phd.-studerende, Afd. for Antropologi, AU – Næstforperson for DEF

I sit ph.d.-projekt undersøger Catrine, hvordan medlemmer af danske ungdomspartier søger at skabe gode fremtider gennem politisk engagement. Hun er interesseret i krydsfeltet mellem ungdom, politik og temporalitet, og herunder unges adgang til politisk agens. Catrine har desuden været frivillig i Dansk Etnografisk Forening siden hun som studerende blev en del af holdet bag Den Antropologiske Vinkel. Hun har været en del af bestyrelsen 2021.

Pernille Albrechtsen

Leder af Undervisning og Formidling, KØN Gender Museum Denmark – Kasserer for DEF

Pernille har en bachelor i idéhistorie og en kandidat i visuel antropologi fra Aarhus Universitet. Pernille har siden 2017 været en del af holdet bag Den Antropologiske Vinkel (DAV), hvor hun nyder at udbrede antropologiens potentialer og perspektiver for et bredt publikum.

Historie

Dansk Etnografisk Forening blev oprettet i 1952 med det erklærede formål at fremme etnografien gennem forelæsninger, debatter og ved andre aktiviteter, som måtte vise sig formålstjenlige. 

På dette tidspunkt var dansk etnografi et kulturhistorisk, museums-orienteret fag, der i vid udstrækning var rettet imod fjerne, fremmede folk. De få eksisterende danske etnografer havde stort set alle deres virke på Nationalmuseet – især på Etnografisk Samling. Her foregik, under overinspektør Kaj Birket-Smiths ledelse, undervisningen i etnografi, som Københavns Universitet siden 1945 havde udbudt som et selvstændigt fag. Det var derfor naturligt, at Dansk Etnografisk Forenings første bestyrelse foruden Birket-Smith talte kulturhistorikere og etnografer, som var tilknyttet Nationalmuseet.  I 1959 havde Foreningen mobiliseret kræfter nok til at påbegynde udgivelsen af et engelsksproget, videnskabeligt tidsskrift, FOLK, der skulle bringe resultaterne af den danske etnografi ind i den internationale faglige debat. 

I 1965 startede udgivelsen af Jordens Folk, foreningens populærvidenskabelige, dansksprogede tidsskrift, der ikke mindst kom til at tjene som formidler af det voldsomt stigende antal feltarbejder udført af etnografistuderende, der voksede i antal fra slutningen af 60erne. Disse to tidsskrifter har sammen med årsmødet til stadighed været foreningens vigtigste bidrag til etnografiens udvikling i Danmark.  

Fra sin start har Dansk Etnografisk Forening været tæt knyttet til etnografiens/antropologiens udvikling. Det danske samfund løb i 1960erne og 70erne igennem en ekspansiv udvikling, der satte sig kraftige spor på universiteterne, ikke mindst på etnografi og dermed også i Dansk Etnografisk Forening. I 1963 oprettedes Institut for Antropologi ved Københavns Universitet (fra 1964 med Johannes Nicolaisen som professor) mens Aarhus Universitet samme år fik sin Afdeling for Etnografi placeret på Moesgård med Klaus Ferdinand som afdelingsleder. Antallet af etnografistuderende og færdige kandidater voksede med stor fart op gennem 60erne og 70erne. For Dansk Etnografisk Forening fik dette den følge, at man fandt det nødvendigt at opdele foreningen i en Københavns- og en Århusafdeling, for at foreningen kunne repræsentere den voksende og brogede skare af etnografer/antropologer, der spredtes ud over landet. Denne opdeling blev sløjfet igen i 2006 da den på det tidspunkt ikke længere var tidsvarende. 

Mere betydningsfuld end den danske samfundsudvikling, var dog de stærke – undertiden eksplosive – teoretiske transformationer, som lige fra begyndelsen af 1960erne kom til at præge de unge universitetsinstitutter. Kraftige påvirkninger fra britisk, fransk og amerikansk social- og kulturantropologi fejede den kulturhistorisk funderede museale etnografi til side og satte både lærere og studerende på en konstant jagt efter nye teoretiske paradigmer : ’strukturfunktionalisme’, ’strukturalisme’, ’symbolantropologi’ osv. De nye teoretiske orienteringer gjorde sig naturligvis også gældende i Dansk Etnografisk Forening og dens tidsskrifter, men samtidig betød den nære tilknytning til Nationalmuseet samt foreningens ønske om at favne bredt, at den ikke blev en ledende kraft i den teoretiske udvikling i faget.   

I kølvandet på ungdomsoprøret kom marxismen til at spille en fremtrædende rolle i universitetsstudierne igennem 1970erne. Den rettede en kompromisløs kritik imod de fleste af den eksisterende antropologi/etnografis teoretiske positioner og skabte stærke konflikter og skel mellem mange unge studerende på den ene side og fagets etablerede repræsentanter på universiteter og museer på den anden. I Århus var der fortsat nære bånd mellem universitet og museum, mens forbindelsen i København var blevet brudt ved universitetsinstituttets oprettelse i 1963. Set i denne sammenhæng måtte de kritiske studerende også vende sig mod Dansk Etnografisk Forening – især i København, hvor Foreningens forbindelse til Nationalmuseet var åbenbar, og hvor dens formand tilmed var identisk med professor Nicolaisen. Resultatet blev, at de kritiske studerende ved instituttet på Københavns Universitet selv oprettede en faglig forening og deres eget tidsskrift. I dag er marxismen og de skånselsløse konflikter i faget et overstået kapitel. Men de to foreninger, Dansk Etnografisk Forening og Antropologforeningen ved Københavns Universitet, eksisterer fortsat som to uafhængige foreninger. Begge foreninger står over for store udfordringer i disse år, udfordringer som utvivlsomt kunne overkommes til gavn for begge foreninger ved et fornuftigt og konstruktivt samarbejde. Et fælles årsmøde i 2007 var det første skridt i den retning.   

I de seneste 15-20 år har Foreningens årsmøder fået en stadig større betydning. De er blevet et fagligt og socialt samlingspunkt for mange danske etnografer, hvoraf et betydeligt antal virker ude i samfundet fjernt fra universiteternes og Nationalmuseets beskyttende mure. Med temaer som “Marginalisering – Hvem er de andre?”, “Antropologiens muligheder og metoder i eget samfund” og “På sporet af tid – Tiden som begreb og kulturel ressource” har årsmøderne sat mange af fagets aktuelle spørgsmål til debat. Indbudte oplægsholdere fra ind- og udland, antropologer såvel som forskere fra andre fag, har her medvirket til at sætte etnografien/antropologien, dens teoretiske udvikling samt dens anvendelse til debat.   

I mere end 50 år har Dansk Etnografisk Forening bidraget til at styrke og udvikle etnografien/antropologien som fag, samt bidraget til at udbrede kendskabet til faget og brugen af det i samfundet. Dette er stadig foreningens erklærede formål.   

Af Jens Pinholt