Den Antropologiske Vinkel undersøger FORBRYDELSE. Hvornår er man forbryder – og hvori består en forbrydelse? Denne aften inviterer Den Antropologiske Vinkel til en undersøgelse af forbrydelsens karakter. Forbrydelse handler ikke kun om overskridelsen af juridiske love, men også om krænkelsen af en kollektiv moral; en moral, der konstant forhandles kulturelt. Hvad skaber en forbrydelse, og hvordan forholder samfundet – nationalt såvel som globalt – til forbryderen? Og hvordan agerer instanser og aktører såsom stat, civilsamfund, og de der kategoriseres som forbrydere, i mødet med hinanden? Er det i det hele taget muligt at drage en klar linje mellem det gode og lovlydige over for det onde og forbryderiske, eller er billedet mere nuanceret? Spørgsmålene er mange og svarene komplicerede. Vi har inviteret tre antropologer til at give deres vinkel.
Oplægsholdere offentliggøres løbende.
BILLETTER OG PRAKTISK INFORMATION:
Billetter kan købes frem til 2. oktober via:
https://dansketnografiskforening.nemtilmeld.dk/26/
Billetter kan købes frem til 2. oktober via:
https://dansketnografiskforening.nemtilmeld.dk/26/
PRIS: 40 kr. // Studerende 20 kr. // Gratis for medlemmer af Dansk Etnografisk Forening.
HVOR: Moesgård Campus, bygning 4204, Moesgård Allé 20, 8270 Højbjerg.
HVORNÅR: Onsdag d. 9. oktober, kl. 18.30-20.45.
____________________________________________________________________________________________________________________________
Aftenens første oplægsholder er Anne-Marie Christensen, der er antropolog, mag.art. og forfatter til bogen Landsforrædernes Børn.I sit oplæg viser Anne-Marie Christensen, hvordan udenrigspolitik og politisk ansvarsfraskrivelse for samarbejdspolitikkens brogede forløb gik i arv fra de dømte landsforrædere til deres godt 27.000-40.000 børn, der lever og dør med skammen over nationens fordømmelse og forældrenes valg og gerninger under krigen.
Gennem antropologiske interviews har Anne-Marie Christensen, der selv er barn af ét af landsforrædernes børn kortlagt som den første dette glemte og sorte kapital fra besættelsestiden.
__________________________________________________________________________________________
Aftenens anden oplægsholder er antropolog og seniorforsker ved Vive, Mette-Louise Johansen. I sit oplæg trækker Mette-Louise Johansen på sin forskning igennem de sidste 15 år, der har sat fokus på relationen mellem myndigheder, politi og udsatte familier med kriminelle børn i udsatte boligområder i Danmark. Hun tager særligt udgangspunkt i et nyligt afsluttet seks-måneders feltarbejde hos lokalpolitiet i et af disse områder.
Mette-Louise Johansen belyser i oplægget, hvordan små og store forbrydelser udspiller sig i konteksten af nære og hverdagslige relationer mellem politi og familier i et udsat boligområde i Danmark. Hvordan håndteres ‘gadens’ vold og kriminalitet i et område, hvor politi og familier har sameksisteret igennem årtier, og hvor politiets arbejde fletter sig ind i dynamikkerne i det lokale familieliv?
__________________________________________________________________________________________________
Aftenens ordstyrer og tredje oplægsholder er Thomas Friis Søgaard, som er antropolog og seniorforsker ved Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet.
Thomas Friis Søgaard ar gennem de sidste 7 år forsket i det illegale narkotikamarked i Danmark med et særligt fokus på udformning af kriminelle karrierer i forhold til organiseret narkotikahandel,illegal markedsføring, udnyttelse af udsatte unge til narkotikakriminalitet, cannabisdyrkning, og mainstream unges veje ind i og ud af narkotikahandel.
I modsætning til den konventionelle portrættering af personer, der sælger illegale rusmidler, som nogle, der er socialt marginaliserede, meget kriminalitetsinvolverede og lever udenfor det ’almindelige’ i samfund, så giver Thomas Friis Søgaard i dette oplæg et indblik i, hvor forskellige personer, der sælger stoffer, er. Han beskriver handel med stoffer blandt velfungerende unge fra middelklassen, der udover at bruge og sælge illegale rusmidler, lever lovlydige liv. Hør om middelklasseunges veje ind og ud af handel med stoffer, hvordan en del unges stofsalg bedst kan beskrives som ’rekreativt’, og hvordan stereotype ideer om ’pusheren’ ofte står i vejen for en mere nuanceret forståelse narkotikahandel og narkotikahandleren som diverse fænomener.
