Prisen gik i 2019 til Inger Sjørslev for et langvarigt, omfattende og enestående virke med formidling af etnografisk og antropologisk viden.

Herunder kan du læse Bodil Selmers velkomsttale til arrangmentet:

Rigtig hjertelig velkommen til dette arrangement i DEF, hvor vi skal uddele årets formidlingspris for femte gang.
Det er en kæmpestor fornøjelse for mig, på vegne af bestyrelsen, at uddele Dansk Etnografisk Forening Formidlingspris 2019 til Inger Sjørslev  – lektor emerita  – eller emeritus som de latinkyndinge vist foretrækker ved Københavs Universitet . Vi er glade og stolte over at kunne præsentere årets modtager. Det er ingen hemmelighed, at Inger har været nomineret hver eneste år, siden vi indstiftede prisen for 5 år siden.

Det er blevet tradition, at vi ved denne lejlighed inviterer repræsentanter fra årets studenterudstilling på MOMU til at komme og præsentere et eksempel fra udstillingen, der i år havde titlen VI, DYRENE. Udstillingens seks dele omhandlede forskellige aspekter ved forholdet mellem mennesket og andre dyr.  Byens måger; indvandrede/importerede østers, hundes arbejdsliv; menneskedyret samt dyr i sproget. Og Havfruer. Havfruer vandt den ene af de to priser, der blev uddelt – en Malinowski Award.  Derfor, og fordi Havfruernes udstilling på forskellig vis knytter an til Ingers arbejde med Candomble i Brasilien, er netop Havfruerne blevet bedt om at komme her i dag.

Halvt menneske – halv fisk.  Havfruer er alle steder ’matter out of place’ – den Anden. Under kolonitiden mødtes europæiske forestillinger om havfruen med den lokale, vestafrikanske vandgudinde Mami Wata.  Også Candomble  har sine vandgudinder – Iemanja og Oxum  – og de har, så vidt jeg har forstået, ikke bare sine rødder hos  Yoruba , men også i forestillinger om havfruer

Inger får prisen for et langvarigt, omfattende og enestående virke med formidling af etnografisk og antropologisk viden. Det er fremragende formidling, hvor etnografisk viden sættes på spil og engagerer modtageren, som der står i vores bestemmelser.

Inger har arbejdet med mange forskellige formidlingsformer igennem næsten fire årtier:

Der er udstillinger på Nationalmuseet – især den store Brasiliensudstilling i 1986, dengang nationalmuseets store sommerudstillinger i brede tiltrak publikum fra nær og fjern. Arbejdet som direktør i IWGIA-International Work Group for Indigenous Affairs 1990’erne indeholdt også et formidlingsaspekt

Så er der naturligvis bøgerne: Den medrivende monografi Gudernes rum – en beretning om tro og ritualer i Brasilien, der udkom på Gyldendal i 1995, samt bøgerne Ting: i nære og fjerne verdener (2013) og Sandhed og Genre (2015) henholdsvis om den materielle vending i antropologien og en lærebog i videnskabsteori og filosofi for antropologer. Også gennem sine 45 klummer og indlæg i Weekend Avisen har Inger nået et bredt publikum.

I interviewet i det seneste nummer af Jordens Folk siger du, Inger, en masse vedkommende om formidlingens præmisser i dagens Danmark, både i forhold til tidsånden, hvor anti-kulturalisme og ytringsfrihedsfundamentalisme er fremherskende. Men også i forhold til vilkårene for forskningen med stadig større krav om internationale publikationer og hjemtagning af store fondsmidler, levner ikke meget rum for formidling til et bredt publikum. Læs det!

I interviewet kommer det frem, at skriften er din foretrukne genre, og du beskriver hvordan avisklummen for en tid blev dit ynglingsformat, fordi den stramme form udfordrer sproget.  Du siger også at du har en ”absolut lystbåren foretrækken af det danske sprog. Det er dejligt at høre for Dansk Etnografisk Forening, der jo er er en dansksproget forening, som er stolte over, at det lykkes os at fastholde sit tidskrift Jordens Folk på dansk.

Det betyder ikke, at vi ikke glæder os, til at læse den bog om Candomble på engelsk, som du forhåbentlig vil skrive de kommende år.

Hjertelig tillykke Inger!