KOMMENDE NUMRE
I foråret 2021 udkommer temanummer 56.1 om Systemer.
I efteråret 2021 udkommer temanummer 56.2 om Metode.
I foråret 2021 udkommer temanummer 57.1 om Museer og Antropologi.
Systemer
JORDENS FOLK 56.1 Forår 2021
Tema: Systemer
Deadline for abstracts og færdige artikler er overskredet.
Foråret 2021s udgivelse af Jordens Folk kigger nærmere på SYSTEMER.
Et SYSTEM er blevet forstået som et afgrænset hele bestående af flere gensidigt afhængige
og interagerende dele. Systemer virker typisk ved, at nogen/noget bliver bearbejdet for
dernæst tage en anden form eller status.
Siden den tidlige antropologi har tænkning i og omkring SYSTEMER informeret vores analytiske begrebsapparat. Lig en organisme, hvor alle dele (dvs. organer) udfører vitale funktioner ift. organismens overlevelse, betragtede blandt andre Emile Durkheim samfunds sammenhængskraft og reproduktion som udtryk for en modus operandi, kendetegnende for systemer. Siden Emile Durkheim har antropologien imidlertid indrømmet sine informanter mere agens og udfordret vores systemtænkning.
ARTIKLER UDEN FOR TEMA
JORDENS FOLK bringer også artikler uden for tema. Har du en ide til en artikel, du gerne vil skrive i dette tidsskrift? Så send et abstrakt for artiklen (max 200 ord) til kontakt@etnografiskforening.dk, i emnefeltet skal der stå Artikel uden for tema. Vi er især interesseret i artikler, som på baggrund af spændende etnografi fra dit feltarbejde kan vise, hvordan antropologi kan bidrage til forståelsen af sociale og kulturelle forhold i verden i dag.
Artikler uden for tema følger den almindelige forfattervejledning og vil ligeledes blive fagfællebedømt. Artikler skal som udgangspunkt være baseret på egen empiri og skrives i JORDENS FOLKS bredt formidlende stil og samtidig være fagligt interessante. Artiklen må højst være 20000 anslag og være ledsaget af illustrationer.
JORDENS FOLKS NYE FORMAT
I 2015 fejrede JORDENS FOLK 50 års jubilæum. I den forbindelse ændrede vi tidsskriftets format, så det fremover udkommer to gange om året med større numre. Her vil der både være temaartikler og artikler uden for tema, interviews, reportager og anmeldelser. Artikler i JORDENS FOLK er fra 2015 fagfællebedømt.