LOV

En stor del af menneskelivet sættes i system af love. Lovene fortæller os, hvad vi må og ikke må, og indenfor institutioner, nationalstater, religioner, unioner og globale organisationer skaber love et net af forskrifter for, hvordan og hvornår praksis er lovlig og ulovlig. For at en lov kan eksistere, skal den både forestilles, praktiseres og forhandles. Der skal være mennesker, der opretholder, sanktionerer og igangsætter den, men der skal samtidig også være nogen, der accepterer den og handler i overensstemmelse med den. Og uden de, som ikke respekterer en given lov, ville loven være unødvendig. Lovene er forbundet med etik og moral og reflekterer forestillinger om, hvordan mennesker bør indrette sig og agere i tid og rum. Lovene kan søge at sikre, at mennesker kan leve fredeligt sammen. Love er dog ikke nødvendigvis en refleksion af et samfunds delte moralske ideer. Love kan understøtte, at en bestemt gruppe i et samfund kan være de privilegerede; love kan både give og fratage mennesker rettigheder. Mennesker laver love for sig selv og hinanden, for dyr og natur og bygninger; mennesker laver love som begrænser mobilitet eller som fordrer den.

Sommetider er der nogen, som kommer i klemme mellem love. Ofte bliver love overtrådt; hvis det opdages, må den skyldige straffes: 5 bønner, en advarsel, en bøde, et fængselsophold, enden på livet. Den personlige frihed har begrænsninger. Det er dog til stadighed relevant at beskæftige sig med hvordan love forstås, fortolkes, afgrænses, forvaltes og forhandles i den daglige praksis. Hvornår serman gennem fingre med lovovertrædelser? Hvilke love finder mennesker vigtige at overholde? Hvordan forstår mennesker sig selv i relation til de love, de er underlagt? Hvordan opleves mulighederne og forhindringerne inden- og udenfor lovene?