TILGIVELSE
De fleste mennesker har oplevet at blive gjort uret eller svigtet. Efter forurettelsen følger spørgsmålet om, hvordan oplevelsen af det håndteres. Kan eller skal forurettelsen tilgives? Og i så fald, hvorfor og hvordan?
Tilgivelse kan give mening på individuelt og personligt plan, hvor man som menneske kan lægge forurettelser bag sig og søge forsoning. Selve ordet indebærer, at tilgivelse er en ’gave’ – en frivillig ydelse givet til et andet menneske med alle de sociale komplikationer, som gave-tematikken i antropologisk optik medfører. Tilgivelse kan også være samfundsmæssigt nødvendig for at forsone stridende parter, bryde spiraler af vold, og bevare social sammenhængskraft, politisk stabilitet eller økonomisk og materiel velstand. Tilgivelse er med tidens løb både blevet udtrykt i religiøse skrifter (især den kristne dogmatik), men er også blevet flettet ind i myter og i nyere tid i nationale fortællinger (såsom arbejdet med Sydafrikas sandheds-kommission). Men kan tilgivelse ‘topstyres’ eller ske under socialt pres og stadig opfattes som oprigtig? Hvilke sociale konsekvenser har det, hvis ønsker om straf eller hævn er udbredte, men ikke tildeles nogen plads i bearbejdelsen af et overgreb? Tilgivelse hænger tæt sammen med fornemmelser for tillid, og spørgsmålet er, om dette kan tænkes uden at skele til hvilken rolle den diametrale modsætning – hævnen – spiller, og ud fra hvilke motiver, der tilgives.
Tilgivelse som tema strækker sig vidt og bredt og berører både individuelle idealer for retfærdighed og moral såvel som samfundsmæssig praksis for både forebyggelse af kriminalitet og rehabilitering af kriminelle efter retsforfølgelse og fængsling. Lokale, nationale såvel som internationale love og domstole fungerer efter et princip om fordeling af skyld og ansvar, og de indebærer en vægtning af straf, der dog tilsyneladende står i modsætning til private forestillinger om at gøre ’det gode’ og det næstekærlige. Tilgivelse indgår i dannelsen af fællesskaber og etableringen af social interaktion, det er indlejret i samfundsmæssige og individuelle normer og moralforståelser, men kan også ske af frygt eller ud fra pragmatiske overvejelser.