om os

Dansk Etnografisk Forening (DEF) har til formål at fremme og styrke etnografien og antropologien i Danmark. Vi har eksisteret siden 1952 og er en af to store antropologiske foreninger i Danmark, hvor den anden er Antropologiforeningen.

Vi udgiver Jordens Folk, som er det ældste eksisterende populært-videnskabelige tidsskrift i Norden. Jordens Folk udkommer 2 gange årligt.

Hvert år afholder vi et stort årsmøde, hvor et bestemt område indenfor etnografien /antropologien bliver sat til debat og diskussion.

Derudover arrangerer vi foredrag og paneldebatter om aktuelle emner samt bogreceptioner for spændende nye danske etnografier.

Dansk Etnografisk Forening er drevet af frivillig arbejdskraft og er et fagligt fællesskab uden forpligtelser, politiske eller kommercielle tilknytninger. Vi er altid åbne for gode idéer, initiativer og en hjælpende hånd.

Bestyrelsen

Janne Flora – Lektor, Afd. for Antropologi, AU – Forperson for DEF

Jeg er uddannet i England, og har været lektor i antropologi på AU siden 2019. Min forskning er fokuseret på Grønland, hvor jeg er særligt interesseret i menneske-dyre relationer og klimaforandringer i små samfund hvor fangst og fiskeri udgør subsistensgrundlaget. Jeg har engageret mig i Dansk Etnografisk Forening fordi jeg mener det er vigtigt for antropologien og for samfundet – særligt med de alvorlige problematikker verden står over for i disse år, at antropologisk viden og indsigt formidles så bredt som muligt. Samtidig gør foreningen et vigtigt arbejde i at samle antropologer både indenfor og udenfor universitetsmiljøet – i såvel vores publikationer som til vores arrangementer.   

Andreas Thyrsted Laursen – Videnskabelig Assistent Centre for Environmental Humanities (AU) og Institut for Kultur og Læring (AAU)

Siden jeg færdiggjorde min kandidat i antropologi ved Aarhus Universitet i 2022, har jeg arbejdet som videnskabelig assistent dels ved AUs Centre for Environmental Humanities, dels Aalborg Universitets Institut for Kultur og Læring, hvor jeg underviser på BA- og KA-uddannelserne i teknoantropologi. Mine forskningsmæssige interesser vedrører grundlæggende set forholdet mellem mennesker, landskaber og “vilde” dyr og i særdeleshed de mange teknologier, hvormed dyrearter og økosystemer i stigende grad studeres og forvaltes. Jeg er med i Dansk Etnografisk Forening for både selv at bevare en bred faglig tilknytning til det etnografiske miljø i Danmark, men også på baggrund af et ønske om aktivt at bidrage til at udbrede kendskabet til etnografisk viden og arbejde. Foruden bestyrelsesarbejdet har jeg derfor særligt engageret mig i Den Antropologiske Vinkel.

Catrine Sundorf – Phd.-studerende, Afd. for Antropologi, AU

I sit ph.d.-projekt undersøger Catrine, hvordan medlemmer af danske ungdomspartier søger at skabe gode fremtider gennem politisk engagement. Hun er interesseret i krydsfeltet mellem ungdom, politik og temporalitet, og herunder unges adgang til politisk agens. Catrine har desuden været frivillig i Dansk Etnografisk Forening siden hun som studerende blev en del af holdet bag Den Antropologiske Vinkel. Hun har været en del af bestyrelsen 2021.

Cecil Marie Schou Pallesen – Udstillingsinspektør, KØN Gender Museum Danmark

Cecil Marie Schou Pallesen har en ph.d. i Antropologi fra Aarhus Universitet. I sin forskning har hun arbejdet med det indiske mindretal i Tanzania og har fokuseret på tematikker som migration, transnationalisme og medborgerskab. Cecil er museumsinspektør og udstillingsansvarlig på KØN – Museum for kønnenes kulturhistorie i Århus og postdoc på Religionsvidenskab, Aarhus Universitet. Hun har tidligere været ansvarshavende redaktør for Jordens Folk men er i dag blot menigt redaktionsmedlem samt medlem af foreningens bestyrelse.

Cæcilie Kildahl Kramer – Phd.-studerende, Afd. for Antropologi, AU – Ansvarshavende Redaktør for Jordens Folk

Jeg hedder Cæcilie og er ph.d. studerende ved antropologi på Aarhus Universitet og ansvarshavende redaktør på Jordens Folk. Jeg er interesseret i landbrug, landdistriktsforskning, natursyn og grøn omstilling. Siden 2020 har jeg lavet feltarbejde blandt industrielle storskala-landbrug i Danmark, og blandt andet undersøgt udfordringerne ved den grønne omstilling ud fra et fokus på lokalt forankret etik, samt hvad det vil sige at være en ’god landmand’ i dag.

Pernille Albrechtsen – Leder af Undervisning og Formidling, KØN Gender Museum Denmark – Kasserer for DEF

Pernille har en bachelor i idéhistorie og en kandidat i visuel antropologi fra Aarhus Universitet. Pernille har siden 2017 været en del af holdet bag Den Antropologiske Vinkel (DAV), hvor hun nyder at udbrede antropologiens potentialer og perspektiver for et bredt publikum.

Ulrik Høj Johnsen – Museumsinspektør, Moesgaard Museum

Jeg hedder Ulrik Høj Johnsen og arbejder som museumsinspektør på Moesgaard Museum. Efter nogle års pause, hvor jeg skrev min PhD, er jeg nu tilbage i Dansk Etnografisk Forenings bestyrelse. Krydsfeltet mellem antropologi, etnografi og formidling har optaget mig helt tilbage til studietiden. Dansk Etnografisk Forening rækker helt tilbage til vores fags rødder, men har haft en formidabel evne til at gentænke sig selv, sine formater og muligheder. Det er på alle måder en vigtig forening for vores faglige netværk og gensidige inspiration.

kontakt

Dansk Etnografisk Forening
Moesgård Allé 20
8270 Højbjerg

CVR: 34289719
Træffetid: onsdage kl. 13-15
Email: kontakt@etnografiskforening.dk
Sekretær: Frederik von Lillienskjold Hjortshøj, kandidatstuderende på Moesgaard Campus

historie

Dansk Etnografisk Forening blev oprettet i 1952 med det erklærede formål at fremme etnografien gennem forelæsninger, debatter og ved andre aktiviteter, som måtte vise sig formålstjenlige. 

På dette tidspunkt var dansk etnografi et kulturhistorisk, museums-orienteret fag, der i vid udstrækning var rettet imod fjerne, fremmede folk. De få eksisterende danske etnografer havde stort set alle deres virke på Nationalmuseet – især på Etnografisk Samling. Her foregik, under overinspektør Kaj Birket-Smiths ledelse, undervisningen i etnografi, som Københavns Universitet siden 1945 havde udbudt som et selvstændigt fag. Det var derfor naturligt, at Dansk Etnografisk Forenings første bestyrelse foruden Birket-Smith talte kulturhistorikere og etnografer, som var tilknyttet Nationalmuseet. 

I 1959 havde Foreningen mobiliseret kræfter nok til at påbegynde udgivelsen af et engelsksproget, videnskabeligt tidsskrift, FOLK, der skulle bringe resultaterne af den danske etnografi ind i den internationale faglige debat. I 1965 startede udgivelsen af Jordens Folk, foreningens populærvidenskabelige, dansksprogede tidsskrift, der ikke mindst kom til at tjene som formidler af det voldsomt stigende antal feltarbejder udført af etnografistuderende, der voksede i antal fra slutningen af 60erne. Disse to tidsskrifter har sammen med årsmødet til stadighed været foreningens vigtigste bidrag til etnografiens udvikling i Danmark. 

Fra sin start har Dansk Etnografisk Forening været tæt knyttet til etnografiens/antropologiens udvikling. Det danske samfund løb i 1960erne og 70erne igennem en ekspansiv udvikling, der satte sig kraftige spor på universiteterne, ikke mindst på etnografi og dermed også i Dansk Etnografisk Forening. I 1963 oprettedes Institut for Antropologi ved Københavns Universitet (fra 1964 med Johannes Nicolaisen som professor) mens Aarhus Universitet samme år fik sin Afdeling for Etnografi placeret på Moesgård med Klaus Ferdinand som afdelingsleder. Antallet af etnografistuderende og færdige kandidater voksede med stor fart op gennem 60erne og 70erne. For Dansk Etnografisk Forening fik dette den følge, at man fandt det nødvendigt at opdele foreningen i en Københavns- og en Århusafdeling, for at foreningen kunne repræsentere den voksende og brogede skare af etnografer/antropologer, der spredtes ud over landet. Denne opdeling blev sløjfet igen i 2006 da den på det tidspunkt ikke længere var tidsvarende. 

Mere betydningsfuld end den danske samfundsudvikling, var dog de stærke – undertiden eksplosive – teoretiske transformationer, som lige fra begyndelsen af 1960erne kom til at præge de unge universitetsinstitutter. Kraftige påvirkninger fra britisk, fransk og amerikansk social- og kulturantropologi fejede den kulturhistorisk funderede museale etnografi til side og satte både lærere og studerende på en konstant jagt efter nye teoretiske paradigmer : ’strukturfunktionalisme’, ’strukturalisme’, ’symbolantropologi’ osv. De nye teoretiske orienteringer gjorde sig naturligvis også gældende i Dansk Etnografisk Forening og dens tidsskrifter, men samtidig betød den nære tilknytning til Nationalmuseet samt foreningens ønske om at favne bredt, at den ikke blev en ledende kraft i den teoretiske udvikling i faget. 

I kølvandet på ungdomsoprøret kom marxismen til at spille en fremtrædende rolle i universitetsstudierne igennem 1970erne. Den rettede en kompromisløs kritik imod de fleste af den eksisterende antropologi/etnografis teoretiske positioner og skabte stærke konflikter og skel mellem mange unge studerende på den ene side og fagets etablerede repræsentanter på universiteter og museer på den anden. I Århus var der fortsat nære bånd mellem universitet og museum, mens forbindelsen i København var blevet brudt ved universitetsinstituttets oprettelse i 1963. Set i denne sammenhæng måtte de kritiske studerende også vende sig mod Dansk Etnografisk Forening – især i København, hvor Foreningens forbindelse til Nationalmuseet var åbenbar, og hvor dens formand tilmed var identisk med professor Nicolaisen. Resultatet blev, at de kritiske studerende ved instituttet på Københavns Universitet selv oprettede en faglig forening og deres eget tidsskrift. I dag er marxismen og de skånselsløse konflikter i faget et overstået kapitel. Men de to foreninger, Dansk Etnografisk Forening og Antropologforeningen ved Københavns Universitet, eksisterer fortsat som to uafhængige foreninger. Begge foreninger står over for store udfordringer i disse år, udfordringer som utvivlsomt kunne overkommes til gavn for begge foreninger ved et fornuftigt og konstruktivt samarbejde. Et fælles årsmøde i 2007 var det første skridt i den retning. 

I de seneste 15-20 år har Foreningens årsmøder fået en stadig større betydning. De er blevet et fagligt og socialt samlingspunkt for mange danske etnografer, hvoraf et betydeligt antal virker ude i samfundet fjernt fra universiteternes og Nationalmuseets beskyttende mure. Med temaer som “Marginalisering – Hvem er de andre?”, “Antropologiens muligheder og metoder i eget samfund” og “På sporet af tid – Tiden som begreb og kulturel ressource” har årsmøderne sat mange af fagets aktuelle spørgsmål til debat. Indbudte oplægsholdere fra ind- og udland, antropologer såvel som forskere fra andre fag, har her medvirket til at sætte etnografien/antropologien, dens teoretiske udvikling samt dens anvendelse til debat. 

I mere end 50 år har Dansk Etnografisk Forening bidraget til at styrke og udvikle etnografien/antropologien som fag, samt bidraget til at udbrede kendskabet til faget og brugen af det i samfundet. Dette er stadig foreningens erklærede formål. 

Af Jens Pinholt

1483358452
Kaj Birket-Smith
Klaus-Ferdinand-left-and-friend-Qatar-1959-Jette-Bang-photo-Moesgaard-Museum-1
Klaus Ferdinand
Johannes Nicolaisen

vedtægter

§ 1.

Foreningens navn er DANSK ETNOGRAFISK FORENING. Foreningens formål er at udgive tidsskrifter og formidle etnografisk viden gennem foredrag, diskussionsmøder og andre aktiviteter af etnografisk interesse.

§2.

Som medlem kan optages enhver med interesse for etnografisk forskning. Anmodning om optagelse sker ved henvendelse til foreningens sekretariat. Udmeldelse sker skriftligt til sekretariatet og gælder fra begyndelsen af det kommende kalenderår. Regnskabsåret er kalenderåret. Beslutning om evt. eksklusion af et medlem træffes af bestyrelsen under rekurs til generalforsamlingen.

§ 3.

Foreningens forretninger varetages af en bestyrelse på 8-12 medlemmer der rekrutteres bredt fra de miljøer i Danmark hvor der varetages etnografisk forskning og etnografisk vidensformidling. En af bestyrelsesposterne er til enhver tid forbeholdt et medlem af redaktionen for DANSK ETNOGRAFISK FORENINGs tidsskrift ’JORDENS FOLK’. Bestyrelsens medlemmer vælges af generalforsamlingen for 2 år ad gangen således at ca. halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne vælges hvert år. Bestyrelsesmedlemmer kan genvælges.

§ 4.

stk. 1. På bestyrelsens møder træffes alle beslutninger ved simpel stemmeflerhed, og i tilfælde af stemmelighed gør forpersonens eller dennes stedfortræders stemme udslaget. Bestyrelsen konstituerer sig med en forperson, en næstforperson, en kasserer og ansætter en sekretær.
Stk. 2. Foreningen tegnes ved underskrift af bestyrelsens forperson, næstforperson, kasserer og et bestyrelsesmedlem.

§ 5.

Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Den indkaldes af bestyrelsen med mindst 14 dages varsel ved meddelelse på foreningens hjemmeside og med e-mail. Meddelelsen skal indeholde dagsordenen. Stemmeret kan kun udøves af et medlem personligt.

§ 6.

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af november måned. På denne generalforsamling skal bestyrelsen aflægge beretning om foreningens virksomhed og forelægge revideret regnskab for det forløbne kalenderår til godkendelse. Endvidere skal foretages de i § 3 nævnte valg samt udpegning af revisor.

§ 7.

Ekstraordinær generalforsamling afholdes efter bestyrelsens eller generalforsamlings beslutning eller skriftlig begæring indgivet til bestyrelsen og underskrevet af mindst 10 % af foreningens medlemmer. I begæringen skal anføres hvad der ønskes forelagt den ekstraordinære generalforsamling.

§ 8.

På generalforsamlingen afgøres alt ved simpel stemmeflerhed. Ved vedtagelse af beslutninger som går på ændringer i foreningens vedtægter eller dens opløsning kræves det dog, at mindst en fjerdedel af foreningens medlemmer har givet møde og deltaget i afstemningen, samt at beslutningen er vedtaget med en majoritet af mindst 2/3 af de afgivne stemmer. Skulle generalforsamlingen ikke være beslutningsdygtig sammenkaldes inden 14 dage en ny generalforsamling, på hvilken den vedkommende beslutning da gyldig skal kunne vedtages med mindst 2/3 af de afgivne stemmer, uden hensyn til hvor mange medlemmer der har givet møde og deltaget i afstemningen.

§ 9.

I tilfælde af foreningens opløsning træffer generalforsamlingen bestemmelse om disponeringen af foreningens aktiver og passiver.

Vedtaget på generalforsamlingen den 24. november 2023