MÆND

I mange år var antropologien karakteriseret af mænd der studerede mænd. Antropologiens historie består således af primært mandlige antropologers beskrivelser af kulturelle forhold gennem deres primært mandlige informanters vidnesbyrd. Det var dog først i de tidligere 1980’ere at antropologer begyndte at beskæftige sig med mænd, som mænd. I nyere antropologi er mænd og mænds kroppe ikke længere betragtet som naturlige. Inspireret af feministiske kritikker af kønnets naturlighed er det i dag en accepteret antagelse at maskulinitet og hvad det vil sige at være mand er foranderligt og konstrueret i sociale relationer. I tråd hermed har en mængde nyere studier beskrevet hvordan maskulinitet og mænds livsverdener udgør en mangfoldighed af maskuliniteter og formes af relationer til blandt andet andre mænd, børn, kvinder, alder, magt, arbejde, fritid og familie

I de senere år har flere velansete maskulinitets-forskere argumenteret for at en ”krise i maskuliniteten” har fundet sted siden 1970’erne i vestlige såvel som i andre samfund. Hvor denne ”krise” særligt i vestlige samfund har givet sig udslag i kritikker af patriarkatet og opkomsten af normative ideer om den nye og følsomme mand, far og kæreste, indvirker forskydninger i globale magtrelationer og flows af penge, varer, arbejdsydelser, kommunikation og mennesker i stigende grad på lokale køns-relationelle forhold og tvinger mænd overalt til at søge nye måder at konstruere deres maskuline identitet. I dette nummer af Jordens Folk inviterer vi skribenter til at beskrive hvordan mænd i dag konstruerer maskulinitet i forskellige sociale og kulturelle kontekster. Vi opfordrer skribenterne til at give særlig opmærksomhed til, hvordan konstruktioner af maskuliniteter relaterer sig til generelle samfundsmæssige, kulturelle og politiske forandringer og transformationer i de forskellige kontekster, hvor etnografer arbejder.