ASFALT

Asfalt er en tung, tyktflydende, klæbrig, sort masse. Asfalten har sin egen kulturhistorie, der rækker tilbage til 3500 før Kristi fødsel. Asfalt er blevet anvendt som tætningsmateriale og til at støbe gudestatuer, og i de sidste 150 år er det også blevet brugt i vejbelægninger. Asfalt er i dag en af den industrialiserede verdens forudsætninger og selvfølgeligheder. Det er i overført og bogstavelig forstand et grundlag for modernisering og urbanisering. Det er civilisationsprocessens slæbespor, der side om side med højspændingsmasten indvarsler forandring og udvikling, men også grimhed og forstyrrelse og overgreb på natur og landskab.

Asfalt er tyktflydende modernitet. Når politikere, planlæggere og globaliseringsprofeter i dag taler om ’flow’, så er det ikke asfalt, de tænker på, men kapitalbevægelser, informationsteknologi, bredbånd, knowledge economy, infrastruktur og vidensarbejde.

Men ingen vidensarbejde uden vejarbejde: Asfalten er på en gang symbol på udvikling og fremskridt, men minder os gennem sin massive materialitet også om de mørke sider, tyngden og friktionen ved forandringsprocesser. I dette nummer ønsker vi at bruge asfalten som idégenerator. Vi inviterer bidrag, der handler om moderniseringsprocesser, udvikling og globalisering, der tager materialitet og skyggesider – og asfalt – alvorligt.