Category Archives: Tidligere numre

JF 2014/1 NATTEN

NATTEN

JF_Natten

Omtrent en tredjedel af menneskers liv foregår om natten. Alligevel er det dagens aktiviteter, som optager langt de fleste antropologer. Det virker, som om antropologien er mørkeræd eller natteblind. Styret af dominerende metaforer som synet, lys og oplysning har antropologiens tendens til at studere dagen og menneskers vågne liv betydet, at natlige sider af menneskets eksistens er understuderet. I dette nummer af Jordens Folk inviterer vi etnografer til at begive sig ind i mørket og udforske, hvordan natten og mørket interagerer med forskelligartede kulturelle, sociale eller politiske relationer, aktiviteter og forestillinger.

Natten og dens tvilling, mørket, rummer kæmpe potentialer for antropologiske studier. De bliver ofte forbundet med frygt, fare, døden og det onde. I mange kulturer anses natten, mørket og drømmene for at være domæner, hvor afstanden mellem mennesker og ånder, rationalitet og fantasi er særligt lille og hvor områderne endog overlapper. Natten er et domæne, der har med ‘overskridelse’ og fremkomsten af ‘alternative sociale ordener’ at gøre. Dette udfoldes i meget forskellige sammenhænge som i shamanens åndemageri, på diskotekets erotiserede dansegulv, i rusen eller i natmandens ’uærlige’ arbejde i 1800-tallets danske byer. Også fra et fænomenologisk perspektiv er nattens cyklus og mørket antropologisk interessante. Fraværet af lys og synet aktiverer andre sanser og mere taktile erfaringer af omgivelserne og andre mennesker. Og i en verden, hvor mange mennesker har natarbejde, synes det relevant at undersøge, hvordan natlige arbejdscyklusser påvirker menneskers kropslige erfaringer og sociale relationer.

Natten udgør også et socialt og politisk domæne. På den ene side er natten mange steder i verden et domæne befolket af samfunds afvigere, udstødte og uciviliserede praksisser, hvorfor natten til stadighed er ustyrlig eller svær at regere for diverse autoriteter. På den anden side er natten også en arena hvor subkulturelle grupper, aktivistiske foreninger og revolutionære bevægelser forsøger at give rum for nye kulturelle udtryk, ideer og frihedskampe.

JF 2013/3 MORAL

MORAL

2013 - Nr. 3 - Moral

Hvordan tackler mennesker moralske dilemmaer? Hvordan kultiverer mennesker bestemte dyder og stræber efter moralsk perfektion, for sig selv og for andre? I hvilke situationer bliver moral væsentligt i folks liv? Hvad er relationen mellem etiske værdier og moralsk praksis?

Det er spørgsmål som disse, vi vil tage op med dette nummer af Jordens Folk. Antropologien har i en vis forstand altid beskæftiget sig med moralitet, men det er som regel sket indirekte, eksempelvis i studier af udveksling, slægtskab og religion og gennem begreber som etos og kultur.

Først indenfor det seneste årti er antropologer for alvor begyndt at interessere sig for moralitet som sådan og som en central drivkraft i menneskers liv – ligesom man har søgt at udvikle et begrebsapparat til at teoretisere moralitet, blandt andet med inspiration fra moralfilosofien.

Læs nummeret her

JF 2013/4 UDVEKSLING

UDVEKSLING

2013 - Nr. 4 - Udveksling

De klassiske antropologiske studier har lært os, at udvekslingens principper er grundstenen i sociale relationer. Samfundet manifesteres gennem udvekslingen af ord, høfligheder og ikke mindst gaver, som stadig er arketypen på et udvekslingsobjekt. Gaver forpligter og skaber sociale bånd, og der kan være gaver, der er så hellige, at de altid skal returneres til den oprindelige donor. Til andre tider kan gaver defineres som uforpligtende, altruistiske, ’giftige’ samt hemmelige. Vi giver gaver til fødselsdagsfester, bryllupper og sågar i forbindelse med  verdensomspændende katastrofer. Vi giver af kærlighed og solidaritet men også af pligt eller som kalkulerede forsøg på manipulation.

Der findes en uendelig variation i måder at udveksle, dele, påtvinge og gengælde, som forskellige etnografiske bidrag længe har søgt at udforske og nuancere, og i det hele taget er udvekslingsdebatten svær at afgrænse, for hvornår indebærer en social relation ikke udveksling? Udveksling har været et af antropologiens vigtigste omdrejningspunkter og emnet har bredt sig til at være diskuteret og analyseret også uden for fagets grænser. Spørgsmålet er i hvilken grad udveksling stadigvæk formår at samle antropologien som et fag, der beskæftiger sig med sociale relationer fra vidt forskellige regioner og virkeligheder.

Læs nummeret her