Ægte Kærlighed

DANSK ETNOGRAFISK FORENING vil gerne invitere til tredje omgang af: “Den Antropologiske Vinkel”

Aftenens tema: ÆGTE KÆRLIGHED

Findes der en formel for ægte kærlighed?

I vesten forbinder vi kærlighed og forelskelse med spontane følelser og en tændt gnist. En gnist vi forstår som den ideelle måde at indgå en kærlighedsrelation på. Dette ideal står i modsætning til fornuft, økonomi og pligt. Men hvad er ægte kærlighed? Antropologien kender mange forskellige kærlighedsforståelser fra hele verden. Til dette arrangement spørger vi derfor, om vi kan lære noget af disse andre kærlighedsforståelser.

Til aftenens arrangement vil antropolog Marie Højlund Bræmer indlede ved at give et nuanceret indblik i de mangeartede og komplekse kærlighedsforhold mellem vietnamesiske kvinder og vestlige mænd. Maries forskning er baseret på i alt 24 måneders feltarbejde i Vietnam.

Herefter vil antropolog og kønsforsker Christian Groes-Green præsentere sin forskning i transnationale kærlighedsrelationer baseret på flere års feltarbejde i Mozambique. Her vil Christian udfordre gængse idéer om kvinders underdanighed samt kønnenes magt og udveksling af sex og penge i Afrika.

Efterfølgende får publikum mulighed for at stille spørgsmål og komme med kommentarer til de to foredragsholdere og deres tanker omkring ægte kærlighed.

Det praktiske:
Der er gratis parkeringsplader ved Moesgaard Museum, og bus nr. 18 går lige til døren.

Dørene til auditoriet vil blive åbnet kl. 18.00, og arrangementet starter kl 18.30.

Detaljeret program:
18.00-18.30: Dørene åbnes
18.30-18.40: Velkomst ved Dansk Etnografisk Forening og videregivelse af ordet til aftenens ordstyrer (TBA)
18.40-19.10: Oplæg ved Marie Højlund Bræmer
19.10-19.30: Pause med kaffe og kage
19.30-20.00: Oplæg ved Christian Groes-Green
20.00-20.40: Diskussion og spørgsmål ved aftenens ordstyrer (TBA)
20.40-20.45: Afslutning ved Dansk Etnografisk Forening

Arrangementet koster 75,-*
Forudgående tilmelding er påkrævet, og sidste tilmeldingsfrist er søndag den 27. november kl. 23.59 (se tilmeldingslink)
– Kvitteringsmailen fungerer som adgangsbillet
Prisen er inklusiv kaffe og kage fra Moesgaards Café

* Der er gratis adgang for medlemmer af DANSK ETNOGRAFISK FORENING (tilmelding stadig påkrævet).

KØB DIN BILLET HER: https://dansketnografiskforening.nemtilmeld.dk/5/